Dlh thermogulv 22mm 62x182cm
Dlh thermogulv 22mm 62x182cm

Dlh thermogulv 22mm 62x182cm

5719442
159,95 kr
Inkl. moms
  • Beregnet til 16mm gulvvarmeslange
  • Med fer & not på alle 4 sider
  • Spånpladebaseret gulvvarme uden beton
  • Kan monteres direkte på bjælkelag som vanligt bærende undergulv
  • Kan monteres som flydende gulv på eksisterende gulv
  • Max 60cm CC afstand

 

Montering

DLH Thermogulv er profileret med fer og not på alle fire kanter, der er 3 forfræsede spor på pladens overside til montering af varmefordelingsplader og slanger.

De udfræsede spor har en bredde på 18,0 mm og dybden er på 18,2 mm. Sporet er tilpasset en slange diameter på Ø16 mm.

Når/hvis der laves flyverstød (samling af 2 plade ender uden understøtning), skal pladen være understøttet af minimum 2 strøer inden samling.

Varmefordelingspladerne skal have en tykkelse på 0,45/0,50 m og en spordybde på max. 18 mm. Mod vægge og faste konstruktioner, skal der være en afstand på minimum 10 mm.

Gulvarealer med længder på mere end 20 meter, skal deles op i felter med ekspansionsfuger mellem felterne.

Montering på bjælkelag:

Alle frie pladekanter skal være understøttet. Det anbefales at lægge alle varmeslanger/rør og elledninger i bjælkelaget. Er dette ikke muligt, fræses ekstra spor i spånpladen, som kræver ekstra understøttelse under spånpladerne.

Spånpladerne lægges i forband/forskudt med længderetningen på tværs af bjælkelaget. Ved udskæring større end 150 x 150 mm, skal pladekanterne understøttes.

Pladerne skal skrues og limes fast til bjælkerne og fuldlimes i fer og not. Pladerne skal presses så tæt sammen, at limen trænger op af samlingen. Overskydende lim fjernes. Pladerne fastgøres til alle understøtninger med skruer, elektrolytisk forsinket, dim. 4,2/55 eller tilsvarende.

Skruerne skal forsænkes 2-3 mm.

Der skal bruges 4 skruer ved hver pladeende og 4 skruer for hver bjælke inde på pladen

Fræsning af vendespor foretages i den monterede plader med en håndoverfræser. Der bruges ikke færdige vendeplader, da det er mere fleksibelt (og billigere), at fræse dem selv.

Der skal være opmærksomhed på, at der ikke fræses for dybt i pladen. Når der fræses vendespor, skal disse være, i det frie rum – ikke under skabe eller lignende. Efter fræsning af vendespor, skal alle spor omhyggeligt rengøres for spån/snavs og limrester.

Montering af varmefordelingsplader

(0,45-0,50 x 180 x 1150 mm, med 1 spor). Før der lægges varmefordelingsplader, skal der kontrolleres, at gulvet ikke knirker, og vurderes om skruerne skal efterspændes. Varmefordelingspladerne er sømfri, det vil sige, at det ikke er nødvendigt at fastgøre disse. Syntes du, at du gerne vil gøre det alligevel, kan du give pladen 1 søm til fastholdelse. (varmeforsinkede søm) Varmefordelingspladerne monteres med ca. 25 mm afstand i længderetningen, og med en afstand på ca. 25 mm til, hvor vendesporet starter. Varmefordelingspladerne kan 3 deles, hvilket vil minimerer spild, da der er præget 2 spor i varmefordelingspladen, hvor pladen kan ”knækkes”.

Forbruget ca. er 3,7 stk. pr. m2

Montering af slanger

Når der nedlægges slanger, skal du være opmærksom på flere detaljer.Vi anbefaler at anvende en 2x16 mm Pe-rt slange, med indstøbt iltspærre eller 2x16 mm Alu-pex.Den enkelte kreds, (fra studs til studs), må ikke overstige 80 meter, dette for, at opnå den bedst mulige fordeling af varmen. Det anbefales, at starte de enkelte kredse nærmest ydervæggen, da dette er det koldeste sted.

Forbruget ca. er 6-6,5 meter pr. m2. Der anbefales at trykprøve kredsene, før der monteres overgulv.

Lægning af overgulv

DLH Thermogulv må ikke have et fugtindhold på højere end 7 % når overgulvet lægges. Parket- og massivgulve bør lægges på tværs af Thermogulvet

Inden overgulvet lægges, anbefaler vi, at der udlægges en 500 g. gulvpap, som skal lægges mellem varmefordelingspladerne og overgulvet. For at belastningskravene kan overholdes, skal der være et fast overgulv (parket/massivgulv) på minimum 13 mm, og lægges på tværs af sporene i DLH Thermogulvet.

Er overgulvet tyndere end 13 mm eller skal overgulvet lægges i samme retning som sporene i DLH Thermogulvet, lægges først et lag 500 g gulvpap og derefter en lastfordelingsplade som kan være en minimum 10 mm spånplade som monteres i Thermogulvpladen med skruer med en afstand på 200 mm i længden og bredden og en individuel afstand på ca. 2-3 mm. Vi anbefaler en 12 mm spånplade med fer og not 4 sider, som limes i fer og not, og skrues i Thermogulvpladen med en skrue afstand på 200 mm i længden og bredden. Derefter skal der igen lægges et lag 500 g gulvpap inden overgulvet monteres.

varekategori
Top100
Ny

Du har altid mulig for at afhente dine bestilte materialer i en af vores 4 butikker. Hos os har du mulighed for gratis at låne en af vores trailer til hjemtransport af dine byggematerialer,uanset mængden. Vi har både snor og stropper som kan lånes.

Ved køb for mere end 3.000 kr. stiller vi gerne en gratis lånebil til rådighed til hjemtransporten, max 40 km fri & 2 timer inkl. læsning - ved køb under 3.000 kr. opkræves et gebyr på 399kr. - vores biler kan laste ca. 1200kg. og køres med almindeligt kørekort.