RODENA termotag er en ny, stærk og samtidig med priskonkurrencedygtig termoplade i 16 mm tykkelse. RODENA termotag forhandles i opalhvid, hvilket giver en behagelig lysgennemgang helt uden at blænde.
RODENA termotag er særdeles velegnet til såvel overdækkede og lukkede terrasser, udestuer med enkeltlags vinduer eller termoruder med lav isoleringseffekt, carporte og andre overdækninger, hvor man ønsker en tagplade med en behagelig lysgennemgang samt god isolering.
Den forholdsvis gode isoleringsværdi gør desuden pladen velegnet som alternativ til enkeltlags tagplader, hvor man generes af kondensdryp. Pladens UV-beskyttelse giver 10 års reklamationsret mod både lysgennemgang og brud.
Pladen er produceret i polycarbonat, som giver en god styrke. Dette kombineret med pladens opbygning i X-struktur giver en stærk plade, som gør at den kan monteres på en spærløsning med en centerafstand på 1005 mm. Pladen hviler kun med kanterne på spærene, hvilket giver en øget mulighed for en flot lysgennemgang uden forstyrrende tværgående lægter.
RODENA termotag monteres med det kendte og gennemprøvede RIATHERM® profilsystem og fås i 980 mm bredde med længder fra 3 til 6 meter. Taget kan monteres på plane eller buede konstruktioner med en minimum taghældning på 3 cm pr. meter.