Reglar
Skillerumsreglar
Her hos Lavpris Træ finder du skillerumsreglar i 45X95 MM og i længder fra 240 cm til 480 cm. Skillerumsreglar anvendes, når man skal opbygge selve skelettet til skillerummene. Vores skillerumsreglar er ydermere tilpasset de almindelige isoleringstykkelser på markedet, og derfor er det også nemt at isolere skillerummene med vores skillerumsreglar. Derudover er vores skillerumsreglar høvlet og afrundet på alle fire sider, hvilket gør dem yderst funktionelle - og så forekommer de med en god bundkant. Alt i alt er der tale om nogle solide skillerumsreglar, som kan bruges til mange forskellige slags formål.
Hvilke længder man skal have sine reglar i, afhænger meget af formålet. Man kan derfor ikke sige noget generelt om de mest optimale størrelser. Vil du tilpasse dine reglar til nye mål, så kan de sagtens saves til egne, individuelle mål.
Egaliseret reglar
Hos Lavpris Træ finder du også egaliseret reglar i 45X45 MM. Egaliseret reglar bruges for det meste i forbindelse med krydsforskalling i lofter. Det betyder, at man krydsforskaller udenpå dampspærren. Det er yderst smart, da elektrikeren dermed kan trække sine elinstallationer helt uden at skulle gennem dampspærren. Vores egaliseret reglar fås i længder på 420 cm.
Hvad er forskellen på reglar og lægter?
Det er meget nemt at forveksle reglar med lægter, da de umiddelbart har samme formål. Men den store forskel ligger i, at reglar er høvlet, mens lægter ikke er høvlet. Det er også en af grundene til, at reglar anvendes, når der skal rettes noget op - f.eks. når man skal lægge et helt plant gulv mv. Dimensionerne er også typisk noget forskellige, når man sammenligner reglar og lægter, da reglar indeholder mere træ og derfor er mere solide. Derfor er prisniveauet for det meste også en anelse højere med hensyn til reglar.
Er du f.eks.i gang med at bygge nyt eller renovere, så skal du netop bruge reglar til at stabilisere skelettet. Når du sætter skillevægge af gips op, så skal du bl.a. bruge reglar til dels at stabilisere væggene, men også så du kan fastgøre isoleringen i hulrummene.
For yderligere informationer om vores reglar er du altid mere end velkommen til at tage kontakt til os på: 70 20 16 30.