Firmaprofil

Lavpris Træ blev etableret i 1990 og har dermed mere end 34 års erfaring bag sig. Vi er en dynamisk lavpris tømmerhandel med afdelinger i Næstved, Slagelse, Køge og Hillerød. Vores forretning er kendt for at tilbyde træ og bygningsmaterialer af høj kvalitet til faste lave priser.

I vores salgsteam hos Lavpris Træ finder du brancheuddannede salgsassistenter, der prioriterer god service og professionel vejledning.

Vi gør det let for dig at handle hos os ved at tilbyde muligheden for at låne en trailer gratis til hjemtransporten af dine materialer. Derudover tilbyder vi leje af vores varevogne ved køb af varer over 3000 kr. (med 40 km fri kørsel)

Hos Lavpris Træ kan du også vælge at få leveret dine materialer på kun 1-4 hverdage på hele Sjælland og brofaste øer, dog mod et tillæg for levering til Fyn og Jylland.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i en af vores forretninger og hjælpe dig med dine byggeprojekter.