PLUS Play legetårne
Find det helt rette legetårn
Her på siden finder du som sagt forskellige slags legetårne fra PLUS Play. Vi har legetårne med forskellige moduler som gyngestativer med redegynger eller gyngesæder, rutsjebaner mv. Hvis dit barn f.eks. ønsker et legetårn med både gynger og rutsjebane, er der flere muligheder: Du kan kigge nærmere på dette PLUS Play legetårn med skråt tag inkl. gyngestativ, grøn rutsjebane og gyngesæder. Der medfølger to gyngesæder til legetårnet, så flere børn kan gynge på samme tid. Det er f.eks. smart, hvis du har flere børn, som gerne vil gynge på samme tid, eller hvis der er venner på besøg. Der medfølger karabinophæng til gyngerne. Plastgyngerne kan klare en belastning på 70 kg, så det er selvfølgelig ikke alle voksne, der skal sætte sig på gyngerne.
Hvis du derimod ønsker et legetårn med redegynge, er dette PLUS Play legetårn med skråt tag inkl. gyngestativ, blå rutsjebane og redegynge en oplagt mulighed. Legetårnet er identisk med det forrige, mens rutsjebanen her er blå, samtidig med at de to gyngesæder er skiftet ud med en redegynge. Med redegynger har små børn også mulighed for at ligge ned og få en sanseoplevelse under åben himmel – derudover styrker og stimulerer redegynger børns balanceevne. Det er netop vigtigt, da det dels styrker børns indlæringsevne, ligesom det minimerer risikoen for, at børn let bliver køresyge.
Hvis du blot ønsker et legetårn uden rutsjebane og gyngestativ, er dette PLUS Play legetårn med skråt tag ekskl. rutsjebane et godt valg.
Legetårn med gynge og rutsjebane - Værd af vide
Der er flere ting, du skal være opmærksom på, når du køber et legetårn her hos Lavpris Træ. Legetårnet skal som udgangspunkt placeres minimum 2,5 meter fra skellet – men undersøg altid de gældende regler i lokalområdet og kommunen. Hvis du har planer om at sætte legetårnet op i et sommerhusområde, skal det ovenikøbet placeres 5 meter fra skellet. Derudover må legetårnet heller ikke være højere end 2,5 meter, men denne højde overstiger vores legetårne selvfølgelig heller ikke.
Det er altid en god idé at tage en snak med sin nabo, inden du bygger legetårnet, hvis det f.eks. skal stå 2,5 meter fra skellet. Således undgår du eventuelle stridigheder, hvis du på forhånd sikrer dig, at det ikke bliver generende for din nabo.
Der kan også være bestemte servitutter eller lokalplaner, som har betydning for, hvor et legetårn må placeres. Hvis du er uheldig, kan det f.eks. være, at du slet ikke har lov til at opstille et legetårn i din have som følge af en specifik bestemmelse i lokalplanen eller en tinglyst servitut på den gældende ejendom.
VEDLIGEHOLDELSE AF LEGETÅRNE
Vores legetårne består først og fremmest af trykimprægneret nåletræ. Nåletræet er FSC-certificeret, og det betyder, at der udelukkende er anvendt nåletræ fra bæredygtig skovdrift.
Generelt kræver vores legetårne ikke den store vedligeholdelse, da nåletræet som sagt er trykimprægneret. Trykimprægneringen har den gavnlige virkning, at det forlænger træets holdbarhed betragteligt, ligesom det modvirker, at træet rådner, da det bl.a. gør træet modstandsdygtigt overfor fugt. Stolperne på legetårnet har en trykimprægnering, der klassificeres som værende NTR klasse A, og det betyder, at stolperne tåler nedgravning og kontakt med jord, ligesom trykimprægneringen effektivt beskytter stolperne mod råd og svampeangreb.
Selvom vores legetårne består af trykimprægneret nåletræ, så anbefaler vi stadig, at træet behandles med enten træolie eller træbeskyttelse en gang om året. Når du maler træet med træbeskyttelse, beskytter du dels træet mod at tørre ud samt at vand trækker ind i eventuelle sprækker og revner. Træbeskyttelsen forhindrer dermed eventuelle frostsprængninger.
Det bedste tidspunkt at male træet er typisk, når temperaturen befinder sig et sted mellem 10 til 25 grader. Det kan f.eks. være en sensommerdag sidst i august – eller måske endda en varm dag i september – hvor træet er godt tørt efter en lang sommer. Træet skal naturligvis males en dag, hvor det er tørvejr.
Vores legetårne består også af diverse plast- og metaldele; ikke mindst bolte og skruer. Derfor er det også en god idé, at du med jævne mellemrum – og i hvert fald en gang om året – efterspænder skruer og bolte, da de måske har løsnet sig i løbet af vintermånederne.
Sikre legetårne
Det, som alle vores legetårne har til fælles, er, at sikkerheden er i top. Legetårnene er fra danske PLUS, som i mange år bl.a. har produceret legetårne – og mange andre produkter til udelivet – i højeste kvalitet.
Du skal imidlertid være opmærksom på, at der skal være en sikkerhedsafstand på 2 meter fra legetårnet til alle siderne. Der kan nemlig opstå farlige situationer, hvis legetårnet er placeret lige ved siden af diverse objekter som skurer, hegn, tørresnore, grene eller lignende. Yderligere skal underlaget være blødt. Dvs. enten græs, ligesom du kan lægge træflis, sand eller andet tilsvarende absorberende underlag.
Når du skal samle legetårnet, er det desuden meget vigtigt, at du nøje følger instruktionerne, så legetårnet samles på den rigtige måde.