Sibirisk lærk

Lærk Sibirisk lærk er en træ sort, som efter navnet, stammer fra Sibirien hvor træet vokser i enorme mængder. Træsorten sibirisk lærk er derfor langt fra at være en truet art, hvilket er helt perfekt da denne sort bruges utroligt meget til at fremstille byggetræ med, og er noget af det bedste at bruge til at fremstille brædder og planker af. Sibirisk lærk bliver tit forvekslet med europæisk lærk, hvilket er meget forståeligt da det kan være svært at se forskel på disse sorter med det blotte øje. Sibirisk lærk har en meget langsom vækst, og vokser i Taigaen hvilket er et kæmpe skovområde, som faktisk kæmper om at være verdens største. Høstning af sibirisk lærk kan dog blive starten på et problem, da vi har foretaget ekstrem rovdrift på sorten, hvilket betyder at der er blevet høstet så meget af træsorten uden at plante igen. Dette kan have store problemer for sibirisk lærk i fremtiden og kan ende med at arten bliver mindre udbredt. Man har set flere steder i området, hvor al træ har været ryddet med op til 150 km fra savværkerne, og genplantning af sibirisk lærk har derfor været et vigtigt emne indenfor de sidste par år. Genplanting af en træsort er dog ikke noget der sker fra dag til dag, og kan tage op til flere år før man kan se resultatet af arbejdet. Det er dog taget hånd om problemet og genopretning af sibirisk lærk er allerede godt i gang.

Anvendelse af sibirisk lærk

Sibirisk lærk er et hårdført træ som normalt bliver mellem 150 og 200 år gammelt, og kan blive helt op til 50 m højt med en diameter som i gennemsnit ligger på omkring de 1,3 m. Træet har meget smalle årringe hvilket kan gøre det svært at skille det fra hinanden. Når det så er sagt, så er det også værd at nævne kerneveddet, som er en del af kernen af dødt ved. Når vedcellerne dør, så bliver der frigjort et stof som hedder lignin samt nogen forskellige metalfenolater. Ligninet er med til at øge trykstyrken i veddet hvilket giver sibirisk lærk  en evne til at bære sin egen vægt, samt de belastninger som der kunne forekomme i form af regn og vind. Metalfenolater er også en stor faktor når vi snakker om holdbarheden af sibirisk lærk. Man foretager først en enzymproces, hvor man fjerner metallet så man kun har fenoler tilbage. Disse fenoler er utroligt giftige og virker som et dræberstof til indtrængende svampe, som er en af de største årsager til at træet ender op med at blive ødelagt. Sibirisk lærk bliver af den grund oftest brugt i stedet for trykimprægneret træ, da mange gerne vil undgå brugen af kemi på træet. Hvis træet dog skal være i direkte kontakt med jord eller beton, så burde det altid trykimprægneres. Sibirisk lærk er en sur træsort og der kan hurtigt danne sig overfladeskimmel på overfladen. Træet skal derfor vedligeholdes ved at man gør brug af overfladebeskyttelse så hurtigt så muligt, og som alt andet træ så kan det stadig tage skade af specifikke vejrforhold, og skal derfor overfladebehandles regelmæssigt. 

Product added to wishlist
Product added to wishlist